Home / Nyheder / Familiesammenføring skal være lettere for danskere og sværere for udlændinge
Foto: Benjamin Nørskov

Familiesammenføring skal være lettere for danskere og sværere for udlændinge

arda

Omstridt tilknytningskrav skal skrottes og erstattes af et nyt integrationskrav med seks betingelser.

Regeringen og udlændingeminister Inger Støjberg (V) vil gøre det sværere for visse grupper i Danmark at få familiesammenføring.

Samtidig skal blandt andre udlandsdanskere have lettere ved at få en udenlandsk ægtefælle med til Danmark.

VLAK-regeringen vil skrotte det såkaldte tilknytningskrav og erstatte det med nye krav, der i højere grad rammer personer, der ikke er integrerede.

»Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet,« siger Inger Støjberg.

Tilknytningskravet har – siden den såkaldte 26-årsregel blev underkendt ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2016 – gjort det svært for mange udlandsdanskere at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle.

Det nye integrationskrav består af seks konkrete betingelser, hvoraf mindst fire skal opfyldes, før en person kan få familiesammenføring.

Alle, der søger om at få en ægtefælle til Danmark, skal bestå en prøve i dansk på et relativt højt niveau. Samtidig skal de selv og ægtefællen opfylde mindst tre af fem andre krav om bl.a. beskæftigelse og uddannelse.

Ud over det nye integrationskrav foreslår regeringen andre stramninger. For eksempel skal det være umuligt at få familiesammenføring, hvis man bor i et »udsat boligområde« – hvor en lav beboerandel har et arbejde.

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er positive over for regeringens udspil, mens De Radikale kalder det »uddannelsessnobberi«.

Forslaget til stramninger omfatter ikke flygtninge eller EU-borgere. Men DF vil i forhandlingerne kræve, at krav som selvforsørgelse og lignende skal gælde alle.

Forskningsdirektør i VIVE, det tidligere SFI, Torben Tranæs, vurderer, at ikke mindst de nye krav til danskkundskaber er relativt høje.

»Det vil helt klart gøre det sværere – grænsende til det umulige – at få en ægtefælle hertil for personer, der er meget lidt integrerede,« siger den økonomiske vismand.

 

MARTIN JOHANSEN

JESPER HVASS

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Løkke slår fast: Burkaer skal ikke give fængselsstraf

Selv om en fransk-algerisk rigmand har bebudet, at han vil betale bøder for de danske …

DF: Elbæks udlændingepolitik er et frontalangreb på Danmark

Bliver Alternativets udlændingepolitik ført ud i livet, vil danskerne miste afgørende indflydelse på udviklingen af …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: