Home / samfund / Politiet sigter over 1.000 unge for at dele seksuelt krænkende videoer og billeder

Politiet sigter over 1.000 unge for at dele seksuelt krænkende videoer og billeder

arda

Materialet er blevet delt blandt unge over hele landet.

Flere end 1.000 unge bliver sigtet i en stor sag om distribution af seksuelt krænkende materiale.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om videoer og billeder, der er blevet delt – primært blandt unge mennesker – over hele landet. Personerne, en pige og en dreng, der optræder i materialet, var 15 år på optagelsestidspunktet, og derfor kan der være tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf om distribution af børneporno.

»Det er en meget stor og kompleks sag, der har taget lang tid at efterforske. Ikke mindst på grund af det store antal sigtede. Vi har taget sagen meget alvorligt, da det har store konsekvenser for de involverede, når sådan materiale spredes. Og det skal stoppes,« siger efterforskningsleder, politiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi i pressemeddelelsen.

De fleste af dem, der sigtes, har delt videoen et par gange. Enkelte har dog delt dem flere hundrede gange. Delingerne er foregået på chatplatformen Messenger frem til efteråret 2017.

Sagen, der er blevet døbt “Operation Umbrella”, er forankret hos Nordsjællands Politi, der arbejder tæt sammen med Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og det Nationale Cyber Crime Center (NC3). Indsatsen omfatter 11 ud af de 12 danske politikredse og Grønland.

Endelig er der rejst sigtelser mod fire personer, der er rejst ud af landet. Kun Bornholms Politi har endnu ingen sigtelser i sagen.

»Det er vores opfattelse, at unge mennesker godt ved, at det kan have store konsekvenser for offeret at dele den form for materiale. Men de ved måske ikke, at det er også er strafbart, og at de kan blive dømt for at distribuere børneporno,« siger politikommissær, Flemming Kjærside fra NC3.

Hvis man får en notering på børneattesten, vil den optræde i mindst 10 år. Det betyder, at man eksempelvis ikke kan få job i en børnehave eller blive fodboldtræner.

»Hvis amerikanske myndigheder får oplysninger om forholdet, kan det også betyde problemer i forbindelse med indrejse i USA. Så det er alvorligt, og det har alvorlige konsekvenser langt ind i fremtiden,« siger Flemming Kjærside.

 

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Imamer vil opfordre ansøgere til at omgå krav om håndtryk

At undlade at give hånd til personer af modsat køn handler ikke om mangel på …

Regeringen vil sikre bedre hjælp til de mest psykisk syge

Mennesker med de sværeste og mest invaliderende psykiske lidelser skal have bedre hjælp. Det mener …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: