Home / samfund / DF: Ældrepleje må have flere penge – ikke færre regler
Foto: Scanpix/Henning Bagger

DF: Ældrepleje må have flere penge – ikke færre regler

arda

Ældre plejes ikke bedre med færre regler, men med flere penge, mener DF’s ældreordfører, Jeppe Jakobsen.

En rapport om ældrepleje beviser, at ældre ikke får bedre pleje ved at fjerne regler og krav. Det batter kun, at staten bruger flere penge på at passe flere ældre i fremtiden.

Det mener Dansk Folkepartis ældreordfører, Jeppe Jakobsen, om en rapport fra Ældreministeriet og Kommunernes Landsforening.

– Det beviser bare, at hele historien om, at der nok går med lidt afbureaukratisering uden at tilføre ekstra penge, har været en stor gang løgn. Der er ikke noget at komme efter, siger Jeppe Jakobsen.

Han kalder ældreminister Thyra Frank (LA) i samråd om rapporten. Hun skal oplyse, om regeringen vil bruge flere penge på flere ældre.

– Først og sidst så handler det om, at vi bliver nødt til at sikre, at der er penge til rådighed, når der kommer flere ældre, siger Jeppe Jakobsen.

Samfundet skal afsætte flere penge til mere ældrepleje i de kommende år, mener DF’s ældreordfører.

– Hvis man tror noget andet, så er man naiv. Vi har sagt, at den offentlige vækst skal følge med demografien. Når der kommer flere ældre, bliver vi nødt til at afsætte tilsvarende flere penge, siger Jeppe Jakobsen.

Han mener, at effektivisering af ældreplejen “forslår som en skrædder i helvede”.

Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen, siger til Jyllands-Posten, at hun ikke finder flere varme hænder til de ældre i rapporten.

– Nu ved vi, at de ikke kan trylles frem ved at fjerne regler, siger seniorkonsulenten til Jyllands-Posten.

Ældreminister Thyra Frank (LA) siger til avisen, at hun “gerne havde set flere konkrete anbefalinger”.

 

Jyllands-Posten /ritzau/

 

About Radio Sawa

Check Also

Fagforbund advarer: Syrere kan blive konjunkturgidsler

Danske virksomhed har for alvor åbnet døren for flygtninge, der i højere grad har fået …

Dansk Flygtningehjælp: Danmark kan tage flere flygtninge

Var antallet af mennesker på flugt verden over reduceret, ville det være en succes, at …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: