Home / samfund / Støjberg: »Det kan ikke være meningen, at vi fra statens side skal punge ud, hver eneste gang en udlænding skal til læge«
Foto: Jens Dresling/Polfoto

Støjberg: »Det kan ikke være meningen, at vi fra statens side skal punge ud, hver eneste gang en udlænding skal til læge«

arda

Efter tre år i Danmark skal udlændinge fremover selv betale for en tolk hos lægen.

Tre år
Det er den tid, udlændinge i Danmark fremover får med en gratis tolk, når de bevæger sig inden for sundhedsvæsenet. Efter tre år i landet skal man nemlig selv betale for tolkebistanden, lyder det ifølge TV 2 i en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
»Jeg mener helt principielt, at man har en forpligtigelse til at tage sproget til sig. Simpelthen at lære dansk, når man bor i Danmark. Det kan ikke være meningen, at vi fra statens side skal punge ud, hver eneste gang en udlænding skal til læge eller til skole-hjem-samtale,« siger integrationsminister Inger Støjberg (V) til tv-stationen.
følge TV 2 har myndighederne efter forvaltningsloven pligt til at gøre sig forståelige over for modtageren. Også flere af de internationale konventioner stiller krav om, at myndighederne skal tilbyde tolkehjælp.
Dansk Folkeparti så gerne, at aftalen om brugerbetaling på tolke, der indtil videre kun gælder sundhedsområdet, også blev bredt ud til alle andre områder som skoler og jobcentre.
»Hvis vi ender i en situation, hvor folk bliver til fejlbehandlet, fordi lægen simpelthen ikke forstår, hvad patienten siger, så kan det – udover at blive farligt for patienten – også blive rigtig dyrt for det danske samfund,« siger hun til TV 2.
En undersøgelse fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital har vist, at 41 pct. af de dansk-arabiske tolke var inkompetente. I oktober kunne Dagbladet Information samtidig fortælle om en dansk mand, der blev ansat som swahili-tolk i tre tolkebureauer – uden at kunne swahili.

SARAH KOTT
Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Flere flygtninge og familiesammenførte forlader Danmark

I 2017 forlod dobbelt så mange flygtninge og sammenførte familiemedlemmer Danmark som året før. Det …

Løkke slår fast: Burkaer skal ikke give fængselsstraf

Selv om en fransk-algerisk rigmand har bebudet, at han vil betale bøder for de danske …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: