Home / Nyheder / Det er ikke første gang der er kamp mod ghettoer

Det er ikke første gang der er kamp mod ghettoer

arda

Snart vil regeringen fremlægge en ny “ghetto-pakke”. Lovene i pakken skal helt afvikle ghettoer. Det er ikke nok at lappe på tidligere fejl. Det sagde statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, i sin nytårstale.

Men det er ikke første gang, statsministeren har kaldt til kamp mod ghettoer. Lars Løkke selv gjorde det i sin nytårstale i 2010. Og han fortsatte samme år i sin åbningstale i Folketinget. “Vi vil rive murene ned. Vi vil åbne ghettoerne mod samfundet,” sagde han dengang.

Lars Løkkes forgænger som statsminister, Anders Fogh Rasmussen, sagde i sin nytårstale i 2004, at den ulykkelige ghettodannelse måtte stoppes. Børnene skulle lære ordentligt dansk, inden de begyndte i skole.

Før det havde der været to ghettopakker under regeringer ledet af Socialdemokratiet.

Så den ghettopakke, som er på vej, bliver nummer seks siden 1994. Men tiltagene har ikke virket. Det er konklusionen på en undersøgelse, som Kraks fond udgav i 2016.

Det skyldes blandt andet, at sammensætningen af beboere, der er arbejdsløse, uden uddannelse, kriminelle eller har lav indkomst, er stort set uforandret siden 1985.

 

JyllandsPosten

About Radio Sawa

Check Also

Liberal Alliance: Dansk Folkeparti dyrker splittelsen i blå blok

På dagen, hvor Dansk Folkeparti skyder det politiske år i gang på et sommergruppemøde i …

Flere flygtningeudgifter skal tælle som ulandsbistand

Nye regler fra OECD vil formentlig få den danske udviklingsbistand til at vokse. I hvert …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: