Home / Nyheder / Færre asylansøgere giver 2,1 milliarder til nærområder
(Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)

Færre asylansøgere giver 2,1 milliarder til nærområder

arda

Der er kommet færre asylansøgere til Danmark, end regeringen havde budgetteret med. De 2,148 milliarder kroner, det frigør, skal gå til forskellige udviklingslande – især omkring Syrien.

Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) siger:

– Frem for at bruge skattekroner på asylcentre i Danmark, kan vi bruge pengene i flygtningenes nærområder. Det synes jeg er rigtig godt.

Danmark har opgjort en del af udgifterne til flygtningemodtagelse som udviklingsbistand. Det er de ubrugte midler, der nu i stedet skal bruges på blandt andet nærområderne til krigen i Syrien.

Blandt andet skal 337 millioner kroner gå til en lånemodel under Verdensbanken, der giver nabolandene mulighed for billige lån. Det skal sikre, at humanitær nødhjælp kombineres med langsigtede indsatser.

Dermed vil Danmark ved årets udgang have ydet mere end 700 millioner kroner til afhjælpning af Syrien-krisen.

150 millioner kroner skal gå til EU’s Madad-fond, der støtter flygtninge og lokalsamfund i Syriens nabolande.

 

 

Jyllands-Posten /Ritzau

About Radio Sawa

Check Also

Liberal Alliance: Dansk Folkeparti dyrker splittelsen i blå blok

På dagen, hvor Dansk Folkeparti skyder det politiske år i gang på et sommergruppemøde i …

Flere flygtningeudgifter skal tælle som ulandsbistand

Nye regler fra OECD vil formentlig få den danske udviklingsbistand til at vokse. I hvert …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: