Home / samfund / Efter sager om muslimske friskoler: Otte nye stramninger er på vej
(Foto: /ritzau/Nils Lund Pedersen)

Efter sager om muslimske friskoler: Otte nye stramninger er på vej

arda

Regeringen og Dansk Folkeparti vil stramme friskoleloven. Det sker, efter at en række medier i de seneste måneder har berettet om problemer på særligt muslimske friskoler.

Bl.a. har Berlingske dokumenteret, at viceskolelederen på en muslimsk friskole i Københavns Nordvestkvarter spredte Hizbollah-relateret materiale.

Syv ud af 11 skoler under tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er muslimske friskoler.

De nye stramninger skal gøre det sværere at oprette friskoler. Samtidig skal det gøres nemmere at lukke skoler, der ikke lever op til friskolelovens krav.

Regeringen og DF vil også have et forbud mod anonyme donationer til friskolerne, mens en whistleblower-ordning skal gøre det nemt for friskolernes ansatte at fortælle om mulige overtrædelser af loven.

Undervisningsminister Merete Riisager kalder det i selvsamme avis trist men nødvendigt at stramme loven:

”Vi ønsker ikke at finansiere skoler, som ikke lever op til loven, og som modarbejder den demokratiske kultur, der ellers er grundtanken bag de frie skoler. Det er som liberal og brændende tilhænger af muligheden for at oprette frie grundskoler meget trist og ærgerligt, at det er nødvendigt at skærpe lovgivningen.”

De nye stramninger vil ifølge udspillet gælde alle friskoler – muslimske såvel som ikke-muslimske.

 

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Fagforbund advarer: Syrere kan blive konjunkturgidsler

Danske virksomhed har for alvor åbnet døren for flygtninge, der i højere grad har fået …

Dansk Flygtningehjælp: Danmark kan tage flere flygtninge

Var antallet af mennesker på flugt verden over reduceret, ville det være en succes, at …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: