Home / Nyheder / Dansk Folkeparti: Kamp mod æresrelateret vold skal foregå uden om islam.
Martin Henriksen (DF). Foto: Jens Dresling/Polfoto

Dansk Folkeparti: Kamp mod æresrelateret vold skal foregå uden om islam.

Dansk Folkeparti (DF) mener ikke at private organisationer skal have til opgave at forebygge konflikter, der har med ære at gøre. Det skal være det offentliges opgave, siger Martin Henriksen, der er udlændingeordfører for partiet.

Han har prøvet at standse støtten til Exitcirklen. Det er en organisation, der arbejder for at hjælpe kvinder ud af psykisk vold og religiøs og social kontrol. Det har han gjort sammen med nogle andre borgerlige politikere.

Grunden til, at han vil standse støtten til Exitcirklen, er, at Exitcirklen har med islam at gøre. De to personer, der står bag Exitcirklen er juridisk rådgiver og debattør Khatera Parwani og religionssociolog og imam Sherin Khankan.

Martin Henriksen er især betænkelig ved den sidstnævnte. Martin Henriksen mener, at Sherin Khankan går ind for sharialov. Det mener han, selvom Khankan over for Berlingske har fastslået, at hun er imod sharialovgivning.

En styrelse under udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har godkendt Exitcirklens ansøgning om 680.000 kr.

Berlingske

About Radio Sawa

Check Also

Danmark giver 675 millioner kroner til krigens ofre i Syrien

Den danske regering donerer 675 millioner kroner til den humanitære indsats i Syrien og i …

Nordiske lande vil kopiere dansk asylpolitik

Det er ikke længere kun hygge, bacon og grøn energi, der gør Danmark interessant for …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: