Home / lidt af hvert / Medier: Dansker idømt 325 års fængsel i USA i sag om børneporno
Foto: Reuters / Scanpix

Medier: Dansker idømt 325 års fængsel i USA i sag om børneporno

Ifølge tv-stationen CBS6 har danskeren lavet en aftale med anklagemyndigheden, som betyder han kan blive prøveløsladt efter 25 års afsoning.

Ifølge de amerikanske medier CBS6 og WTVR-TV er en dansk statsborger, der bor i det centrale Virginia, blevet idømt over 325 års fængsel i en sag om børneporno. Dommen faldt ifølge mediet fredag morgen.

CBS6 skriver at danskeren ikke tidligere er straffet og havde arbejdstilladelse i USA. En aftale, danskeren har indgået med anklagemyndigheden, betyder dog at han kan prøveløslades efter 25 års afsoning.

Overfor Ritzau bekræfter Udenrigsministeriet, at en dansker er i fængsel i USA, og at ambassaden yder konsulær bistand.

Det var politistyrken Internet Crimes Against Children Task Force (ICAC), der sporede downloads hos danskeren, som han ifølge anklagemyndigheden downloadede til flere enheder. Danskeren boede i Dinwiddle County i Virginia, da hans computer-aktivitet blev sporet af ICAC i 2015. Ifølge CBS downloadede danskeren billeder af drenge.

Han har også i et chatrum indledt adskillige samtaler med mindreårige drenge.

I Danmark er strafferammen for besiddelse af børneporno to års fængsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i seks år.

TV2 

About Radio Sawa

Check Also

Nordiske lande vil kopiere dansk asylpolitik

Det er ikke længere kun hygge, bacon og grøn energi, der gør Danmark interessant for …

Menneskeretskommissær går ind i sag, der truer central dansk asylstramning

Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatović, involverer sig nu i en retssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: