Home / Nyheder / Hvad ved vi om regeringens finanslovsudspil
Foto: Keld Navntoft

Hvad ved vi om regeringens finanslovsudspil

arda

Finansloven rummer hele statens budget over indtægter og udgifter for et år.

På torsdag kl. 11 fremlægger regeringen sit udspil til finansloven for 2018.

Forskellige medier har fundet frem til dele af udspillet. Det er især ting, der rummer øgede udgifter – ikke de ting, der handler om besparelser.

* Det offentlige forbrug skal øges med 0,5%. Det er en milliard kroner mere, end der var forventet.

* Der er færre asylansøgere. Det giver en besparelse, og derfor vil regeringen bruge ekstra 4,5 milliarder på udviklingsbistand i den tredje verden. 

* Prisen for at køre over Storebæltsbroen skal nedsættes med 25 % over tre år.

* Regeringen vil bruge flere penge på politi, og antallet af politielever skal øges. Vi ved ikke hvor mange penge, det handler om.

* Der skal bruges 400 millioner ekstra til forskning og udvikling. Der skal blandt andet forskes i, hvorfor nogle folk slutter sig til bandemiljøet.

* Der skal afsættes 400 millioner over 4 år til at kontrollere mindre virksomheders skat.

* Der skal bruges 100 millioner på at styrke indsatsen mod hackerangreb og kriminalitet på internettet.

* Straffen for grov vold skal øges med en tredjedel. Det vil koste 65 millioner.

* Børn med handicap eller børn med behov for specialundervisning skal have bedre mulighed for at gå på privatskole. Det skal der sikres penge til.

* Der bliver en pulje på 100 millioner, som de tre regeringspartier kan bruge på “mindre initiativer”. Liberal Alliance vil bruge sin del til at få lavere skatter.

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Liberal Alliance: Dansk Folkeparti dyrker splittelsen i blå blok

På dagen, hvor Dansk Folkeparti skyder det politiske år i gang på et sommergruppemøde i …

Flere flygtningeudgifter skal tælle som ulandsbistand

Nye regler fra OECD vil formentlig få den danske udviklingsbistand til at vokse. I hvert …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: