Home / Underholdning / Forskning: Danskere rammes oftere af spiseforstyrrelser end indvandrere
Scanpix/Carina Heckscher/arkiv

Forskning: Danskere rammes oftere af spiseforstyrrelser end indvandrere

Aarhus Universitet har lavet en undersøgelse, der viser at 0,8 procent af de etniske danskere får en spiseforstyrrelse. Det er kun 0,4 procent for indvandrere.

Procenttallene gælder for de 1.184.205 personer, der er  født i Danmark mellem 1984 og 2002

En spiseforstyrrelse kan være anoreksi, bulimi eller overspisning

Carsten Bøcker Pedersen, professor ved Aarhus Universitet har lavet undersøgelsen. Han er overrasket. Tidligere undersøgelser viser, at flere indvandrere end danskere har psykiske sygdomme. For eksempel skizofreni.

Man tror at grunden til forskellen i spiseforstyrrelser er socio-kulturel.

Nogle eksperter siger, at danske piger bliver påvirket af modeblade med meget tynde modeller. Hos nogle indvandrergrupper kan man bedre lide at kvinder ikke er tynde. Man har et andet kropsideal, hvor kvinder gerne må have runde former.

Andre eksperter siger, at danskerne bruger mindre tid derhjemme og mindre tid på børn og måltider. Hos indvandrere bruger man mere tid på børn og mad.

Studiet fra Aarhus Universitet er et led i en international undersøgelse, hvor Carsten Bøcker Pedersen samarbejder med forskere fra USA og Sverige. Undersøgelsen i Sverige viste det samme som i Danmark.

»Med det her resultat skal vi nu foretage videre undersøgelser for at slå fast, hvad der mere præcist ligger til grund for en spiseforstyrrelse,« siger Carsten Bøcker Pedersen.

 

 

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Danskere er blandt de bedste i verden til engelsk

Selv om Danmarks indbyggere ifølge en ny rapport er rigtig gode til engelsk, så må …

Prins Henrik: Min kone giver mig ikke den rette respekt

Prins Henrik savner respekt fra sin kone. Men han understreger, at han fortsat elsker dronningen. …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: