Home / samfund / Flere østarbejdere i Danmark
Foto: Finn Frandsen

Flere østarbejdere i Danmark

arda

Der kommer stadig flere østarbejdere til Danmark. Østarbejdere er folk fra de østeuropæiske lande, som kommer til Danmark for at arbejde. Nu er der 121.000 østarbejdere i Danmark. Det er en stigning på 11.000 i løbet af det sidste år. Det viser tal fra fagforbundet 3F.

De fleste østarbejdere arbejder i bygge- og anlægsbranchen.

Der er især mange i København og Nordsjælland, hvor der bygges rigtig meget. Når der er enkelte østarbejdere, der arbejder sammen med danske arbejdere, er der ikke problemer. Det fortæller Rasmus Kreutzmann fra 3F på Frederiksberg.

Men på arbejdspladser hvor der kun arbejder østarbejdere, er der store problemer med at følge overenskomsterne.

Danske tømrere i Nordsjælland tjener 170 – 180 kr. i  timen. Men østarbejderne kun får mindstelønnen, der er på omkring 122 kr.

Men ofte arbejder østarbejderne 50 timer om ugen, og får kun løn for de 37 timer. På den måde kommer deres reelle timeløn ned på 80 – 90 kr. fortæller Rasmus Kreutzmann.

Dansk Byggeri, som er arbejdsgiverorganisation, ser ikke noget problem. Maria Schougaard Berntsen fra Dansk Byggeri siger, at der er mangel på dansk arbejdskraft.

Det indrømmer Rasmus Kreutzmann, og han siger, at det skyldes, at de danske firmaer ikke uddanner lærlinge. Fagforbundet er begyndt at arbejde mere for, at få østarbejderne som medlemmer i de danske fagforeninger.

Fagforbundet vil arbejde for at undgå, at der kommer et parallelt arbejdsmarked med social dumping. Det vil modarbejde de danske løn- og arbejdsvilkår.

Politiken

About Radio Sawa

Check Also

SF: Vi er klar til indgå skoleforlig med de blå partier for at få kortere skoledage

SF er klar til at trække sig ud af skolereformforliget når det skal revurderes igen …

Flere flygtninge og familiesammenførte forlader Danmark

I 2017 forlod dobbelt så mange flygtninge og sammenførte familiemedlemmer Danmark som året før. Det …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: