Home / samfund / Elever på flere skoler har truet lærere med knive, peberspray og jernrør
Genrefoto: Colourbox

Elever på flere skoler har truet lærere med knive, peberspray og jernrør

arda

Der har været våben på 10 ud af 47 skoler, der har fået påbud for vold.

Af JESPER HAUE HANSEN

Der har stået børn, der ventede på deres lærere med våben i hænderne.

I andre tilfælde er en elev gået til angreb på en ansat med en brødkniv, mens der er blevet brugt alt fra peberspray, sakse, hobbyknive og jernrør i skolerne.

Det viser rapporter fra Arbejdstilsynet, skriver Avisen.dk.

Tidligere har avisen afsløret, at vold og traumatiske hændelser fik Arbejdstilsynet til at reagere 74 gange inden for kategorien folkeskoler og lignende, der også dækker privatskoler og specialklasser, i løbet af 2016.

Derudover gav Arbejdstilsynet påbud til 45 skoler, fordi lærerne blev udsat for vold, samt to strakspåbud.

Det er et rekordhøjt antal og bliver kaldt »vildt alarmerende« af blandt andet Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

På ti ud af de 47 skoler har elever taget våben med i skole.

Det er blandt andet sket på en folkeskole i Esbjerg, der har en speicalafdeling.

»De ansatte oplyste, at der endnu ikke er forekommet nogen alvorlige episoder, hvor disse våben er blevet anvendt fysisk overfor de ansatte, men at de oplever at blive truet med disse genstande. De ansatte oplyste, at børnene står og venter på dem med disse våben, og at man som ansat konstant er fyldt af uvisheden overfor, hvornår der sker noget. De ansatte betegner situationen som en ’tikkende bombe’ og udtaler, at det er et spørgsmål om tid, før der sker noget rigtigt alvorligt,« står der i tilsynsrapporten fra skolen.

I tre af sagerne har der været tale om våben, som eleverne har haft med hjemmefra.

Det skete blandt andet i en specialklasse i Sønderborg, hvor en elev havde et jernrør med i skole, som han truede resten af klassen med.

I de øvrige syv tilfælde har eleverne fundet våbnene på skolen.

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Lærere i Folkeskolen har for travlt til elever med kroniske sygdomme

Emma var fem år gammel, da hun fik diabetes. Da hun gik i børnehave, lærte …

SF: Vi er klar til indgå skoleforlig med de blå partier for at få kortere skoledage

SF er klar til at trække sig ud af skolereformforliget når det skal revurderes igen …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: