Home / Nyheder / Minister: Flere på kontanthjælp arbejder
interview med Troels Lund Poulsen til Ritzau

Minister: Flere på kontanthjælp arbejder

arda

Indtil juli 2016 var det kun fire procent, der arbejdede ved siden af kontanthjælpen. Fra juli 2016 indtil nytår var det tal steget til 11 procent. Det er knap tre gange så mange.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, det skyldes 225 timersreglen, der startede i oktober 2016.

Reglen betyder, at folk i et år skal arbejde mindst 225 timer for at bevare den fulde kontanthjælp.

– Det kan altid diskuteres om det er den gode økonomiske udvikling eller om det er 225 timersreglen, der er årsagen til den kraftige stigning, siger Troels Lund Poulsen.

I oktober sidste år indførte regeringen også kontanthjælpsloftet. Loftet lægger låg på det samlede beløb, man kan få i kontanthjælp og andre offentlige ydelser som for eksempel boligstøtte.

Kontanthjælpsloftet og 225 timersreglen skal anspore folk på kontanthjælp til at arbejde.

Kontanthjælpsloftet har gjort at 19.900 husstande har fået mindre boligstøtte.

Beskæftigelsesministeren afviser, at regeringen har skåret for hårdt.

– Vi mener, at der er brug for større forskel mellem at få passiv overførsel og at være aktiv på arbejdsmarkedet. Jeg synes, at vi har nogle meget rimelige offentlige ydelser, siger Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Liberal Alliance: Dansk Folkeparti dyrker splittelsen i blå blok

På dagen, hvor Dansk Folkeparti skyder det politiske år i gang på et sommergruppemøde i …

Flere flygtningeudgifter skal tælle som ulandsbistand

Nye regler fra OECD vil formentlig få den danske udviklingsbistand til at vokse. I hvert …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: