Home / lidt af hvert / 37 såret efter brand i tysk asylcenter

37 såret efter brand i tysk asylcenter

arda

37 personer herunder 10 børn er såret, efter en brand brød ud i et asylcenter tidligt søndag i den tyske by Bremen, skriver Reuters.

Branden startede i en skraldespand, der stod i kælderen i centeret, der huser mere end 100 flygtninge.

Ifølge det lokale politi er man fortsat i gang med at undersøge hændelsen og vil ikke afvise, at branden kan være blevet påsat af udefrakommende.

Brandvæsenet i Bremen har udtalt, at 14 af de sårede, herunder de 10 børn, blev kørt til klinikker rundt om i byen, mens de resterende sårede blev behandlet på stedet.

Mere end 70 brandfolk og 27 køretøjer var involveret i slutningsarbejdet. Massive røgskader har gjort, at asylcenteret i øjeblikket er ubeboeligt.

I takt med at Tyskland de seneste to år har modtaget mere end en mio. flygtninge, er antallet af højreekstremistiske voldshandlinger steget markant, og antallet af ildspåsættelser mod asylcentre er steget fra 5 til 75 på blot et år, lyder det i en årlig rapport fra Tysklands efterretningstjeneste.

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Imamer siger god for håndtryk

Debat om at give hånd er også udbredt i Norge, hvor en ung jobansøger fik …

Nynazistisk café byder velkommen til Tysklands højrefløj: Her kan man købe »Htler Schntzl«

Tyske Tommy Frenck er den stolte ejer af Goldener Löwe (den gyldne løve, red.), som …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: