Home / Nyheder / Mette Frederiksen vil ikke love at skrotte integrationsydelsen

Mette Frederiksen vil ikke love at skrotte integrationsydelsen

Socialdemokratiet ser løbende på, om integrationsydelsen skal fjernes af S-regering, siger Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet vurderer løbende, om integrationsydelsen skal fjernes, hvis partiet får regeringsmagten.

Det siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i Folketingets afslutningsdebat.

– Der er flere forhold til at tage hensyn til. Der er robustheden i dansk økonomi. Jeg har forståelse for, at man ikke bare kan få adgang til ydelser fra dag 1, siger Mette Frederiksen.

Hun påpeger, at danskere, som reglerne er nu, skal leve 40 år i landet for at få fuld folkepension. Ellers får de tildelt en brøkpension, alt efter hvor længe de har levet i Danmark.

Man modtager integrationsydelse frem for den højere kontanthjælp, hvis man har opholdt sig i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år.

Når Socialdemokratiet vurderer integrationsydelsen, skal partiet også se på børns forhold, siger Mette Frederiksen.

– Men der er også et hensyn til børn. Børn skal ikke bøde for deres forældres livssituation, mener Socialdemokratiets formand.

Hendes holdning efterspørges af de politiske ordførere Jakob Ellemann-Jensen (V) og Christina Egelund (LA).

/ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Danmark giver 675 millioner kroner til krigens ofre i Syrien

Den danske regering donerer 675 millioner kroner til den humanitære indsats i Syrien og i …

Nordiske lande vil kopiere dansk asylpolitik

Det er ikke længere kun hygge, bacon og grøn energi, der gør Danmark interessant for …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: