Home / Nyheder / Løkke forsvarer Støjberg: Jeg kender godt ministerstorme
foto: Stine Bidstrup

Løkke forsvarer Støjberg: Jeg kender godt ministerstorme

arda

 Statsministeren har ‘fuld og hel tillid’ til udlændingeminister Inger Støjberg, siger han.

Ja, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) brød loven ved at beordre alle unge ægtepar adskilt på landets asylcentre sidste år. Men hun rettede ind, da hun blev gjort opmærksom på det.

Og derfor har statsminister Lars Løkke Rasmussen ‘fuld tillid’ til hende, siger han under Folketingets afslutningsdebat.

Her benytter samtlige oppositionspartier sent onsdag aften anden runde af debatten til at stille Lars Løkke en lang række spørgsmål om Inger Støjbergs lovbrud.

» Jeg har været længe nok i dette hus – siden 1994 – til at kende alle de der mekanismer, hvormed man bygger sådan nogle ministerstorme op«, siger Løkke.

»Alle de spørgsmål, der bliver stillet her, de forekommer jo uskyldige og principielle.

» Men jeg kender de mekanismer til fulde. Og jeg medvirker ikke til det. Tingene skal foregå rigtigt. Jeg har tillid til alle mine ministre, også udlændinge- og integrationsministeren. Det siger sig selv«.

»Jeg både håber og tror, at man i kølvandet på det vil kunne konkludere det, jeg konkluderer her til aften: At der ikke er grund til andet end at have fuld tillid og tiltro til udlændinge- og integrationsministeren«.

»Jeg håber og tror på, at den sag vil opklare sig selv«.

ritzau

About Radio Sawa

Check Also

Svindelsag for stort millionbeløb opdaget i ministerium

Børne- og Socialministeriet og Socialstyrelsen har afdækket potentiel svindel for et trecifret millionbeløb. Børne- og …

SF-leder klar til at vælte Mette F på kontanthjælpsloft

Selv om SF i modsætning til de øvrige partier i rød blok har været tilbageholdende …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: