Home / Nyheder / Grønland trækker klage til FN over Danmark tilbage
Fotograf Leiff Josefsen

Grønland trækker klage til FN over Danmark tilbage

arda

På grund af unøjagtigheder trækker Grønlands Landsstyre en klage over Danmark, som er sendt til FN, tilbage.

Det grønlandske landsstyres nye udenrigsansvarlige, Suka Frederiksen, trækker Grønlands klage over Danmark til FN tilbage.

Det skriver Grønlands radio, KNR.

I et brev til FN-rapportøren for rettigheder for oprindelige folk skriver Suka Frederiksen, at Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut, ser sig nødsaget til at trække klagerne tilbage på grund af unøjagtigheder.

Naalakkersuisut kan derudover ikke bakke op om de informationer, der indgår i klagematerialet. Derfor beder den grønlandske udenrigsminister altså om at få trukket klagen tilbage.

Det er Vittus Qujaukitsoq, som er hovedmanden bag klagerne. Indtil for nylig var han medlem af Naalakkersuisut. Han var blandt andet ansvarlig for Grønlands udenrigsanliggender.

Der har i løbet af onsdagen været spekuleret i, om Vittus Qujaukitsoq havde handlet uden om det øvrige Naalakkersuisut og klaget over Danmark til tre instanser under FN.

Qujaukitsoq har gjort klart, at han mente, at han havde sikret sit mandat i sagen.

– Jeg har jo sikret mig, at der i Naalakkersuisut og efterfølgende også var opbakning fra udvalget (udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg, red.), siger Qujaukitsoq til KNR.

Spørgsmål: Var udvalget orienteret om, at du havde sendt klagen til FN?

– Som jeg sagde, så har brevet til den daværende udenrigsminister været behandlet, også i forhold til Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg helt tilbage i oktober, sagde Qujaukitsoq tidligere på dagen til KNR.

/ritzau/

About Radio Sawa

Check Also

Liberal Alliance: Dansk Folkeparti dyrker splittelsen i blå blok

På dagen, hvor Dansk Folkeparti skyder det politiske år i gang på et sommergruppemøde i …

Flere flygtningeudgifter skal tælle som ulandsbistand

Nye regler fra OECD vil formentlig få den danske udviklingsbistand til at vokse. I hvert …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: