Home / samfund / Politiet har anholdt 17 bandefolk i Nordsjælland
Foto: alarm112danmark.dk

Politiet har anholdt 17 bandefolk i Nordsjælland

Ikke færre end 17 personer fra bandemiljøet er blevet anholdt af Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi har mandag anholdt 17 personer med relationer til bandemiljøet.

– Vi er i fuld gang og har anholdt 17 personer oppe i Helsinge. Det er et led i vores tryghedsskabende arbejde, siger pressekoordinator Henrik Suhr.

Kort før klokken 15 ønsker han ikke at oplyse, hvad de anholdte er sigtet for.

Dog fortæller pressekoordinatoren, at anholdelserne kommer i forlængelse af to episoder i lørdags.

Her blev i alt 11 personer med tilknytning til rockerbanden Gremium anholdt. Flere af mændene var i besiddelse af slagvåben og stoffer.

Helsinge har i de seneste måneder været plaget af en stribe banderelaterede hændelser, herunder flere voldsepisoder.

3. april fik det politiet til at indføre visitationszone i byen. Den blev dog ophævet igen i sidste uge, da man mente, at situationen nu var mere under kontrol.

/ritzau/Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Danmark giver 675 millioner kroner til krigens ofre i Syrien

Den danske regering donerer 675 millioner kroner til den humanitære indsats i Syrien og i …

Nordiske lande vil kopiere dansk asylpolitik

Det er ikke længere kun hygge, bacon og grøn energi, der gør Danmark interessant for …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: