Home / samfund / Hver femte er indvandrer eller efterkommer i 2060
foto: b.dk

Hver femte er indvandrer eller efterkommer i 2060

Det viser en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.

Af KRISTIAN K. JØRGENSEN

I dag gælder det for 13 pct. af den danske befolkning, men i 2060 vil hver femte dansker være indvandrer eller efterkommer af indvandrere.

Det viser en befolkningsfremskrivning, som Berlingske har fået fat på, der stammer fra et svar til Folketinget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Tallene baserer sig på data fra Danmarks Statistik, der dog uddyber til mediet, at faktorer som dødstal og fødselstal kan ændre sig, hvilket i så fald vil ændre resultatet.

Fremskrivningen vækker bekymring på Christiansborg:

»Det er ret voldsomme tal, som, jeg synes, bør være en øjenåbner for alle. Hvis vi ikke bringer antallet ned, er det et helt andet Danmark, vi står med om meget kort tid,« siger udlændingeordfører for Socialdemokratiet Dan Jørgensen til Berlingske.

Dansk Folkeparti er også bekymrede, og partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, kræver politisk handling.

»Det er ikke overraskende, men det er rystende, at det går så stærkt med befolkningsudviklingen i Danmark,« siger han til Berlingske.

Udviklingen med den stigende andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har vist sig at have både økonomiske og kulturelle konsekvenser, fortæller professor emeritus i demografi fra Københavns Universitet Poul Christian Matthiessen til mediet.

De udfordringer kan ifølge professoren blive større, når andelen af ikke-vestlige indvandrere vokser. Tallene fra Danmarks Statistik påviser således ikke en fremgang i beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere, ligesom at førnævnte gruppe har det med at falde ud af arbejdsmarkedet efter ti år.

Og »det kan give spændinger i samfundet,« lyder det fra Poul Christian Matthiessen til Berlingske.

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Danmark giver 675 millioner kroner til krigens ofre i Syrien

Den danske regering donerer 675 millioner kroner til den humanitære indsats i Syrien og i …

Nordiske lande vil kopiere dansk asylpolitik

Det er ikke længere kun hygge, bacon og grøn energi, der gør Danmark interessant for …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: