Home / Nyheder / EU beder Danmark om at droppe grænsekontrollen
Foto: Nanna Navntoft/Polfoto

EU beder Danmark om at droppe grænsekontrollen

EU-kommissionen mener, at Danmark bør nedlægge grænsekontrollen i løbet af 6 måneder. Samtidig beder de også Østrig, Tyskland, Sverige og Norge om at droppe grænsekontrol.

Danmark indførte midlertidig grænsekontrol d. 4. januar 2016. Først havde Danmark søgt EU om tilladelse. Siden da er tilladelsen fra EU blevet forlænget flere gange. Men nu er det sidste gang, den forlænges.

De fem lande fik lov til at indføre den midlertidige kontrol ved grænsen, da der var flest flygtninge på vej i Europa. I dag er der mere styr på antallet af flygtninge i Europa, blandt andet fordi der er mere styr på EU’s ydre grænser.

EU’s kommissær for migration, Dimitris Avramopoulo, mener at tiden er kommet til at åbne grænserne igen, så Schengen-samarbejdet igen kan fungere. Til gengæld opfordrer han landene til at føre mere kontrol inde i deres egne lande.

Efter Schengen-reglerne må den midlertidige kontrol højst gælde i 2 år.

I 2016 kostede grænsekontrollen i Danmark 200 millioner kroner. Og der blev brugt 406 fuldtidsarbejdende politifolk og hjemmeværnsfolk til opgaven. 2,8 millioner personer blev kontrolleret ved grænsen. 2.849 personer blev nægtet indrejse.

Martin Henriksen (DF) synes, det er uforskammet, at EU kræver genindførelse af kontrollen ved grænsen. Han siger, at Danmark er en suveræn nation, som andre ikke skal bestemme over.

Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Løkkes valgbombe: Åbner for SV-regering

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger i bogen “Befrielsens øjeblik”, der udkommer torsdag, at et …

Danmark giver 675 millioner kroner til krigens ofre i Syrien

Den danske regering donerer 675 millioner kroner til den humanitære indsats i Syrien og i …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: