Home / Nyheder / DF til S: Ny asylpolitik kræver permanent grænsekontrol
Foto: Jens Nørgaard Larsen

DF til S: Ny asylpolitik kræver permanent grænsekontrol

arda

Henrik Sass taler varmt om australsk asylpolitik. Thulesen Dahl mener, at den kræver permanent grænsekontrol.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl falder ikke bag over af begejstring, fordi Henrik Sass Larsen (S) i sin 1. maj-tale siger, at Danmark bør indføre den australske asylpolitik.

– Vi har hørt Henrik Sass sige det her tidligere. Men indførslen af sådan et systen begynder med, at man har styr på sine grænser.

– Vi skal have gjort grænsekontrollen permanent, og vi skal bruge grænsen til at straksafvise folk, der kommer til grænsen fra et sikkert land, som ofte er fra Tyskland, siger Thulesen Dahl.

– Hvis Socialdemokratiet ikke vil være med til en permanent grænsekontrol, så får denne melding en karakter af et slag i luften. Socialdemokratiet skal sætte handling bag ordene, siger Kristian Thulesen Dahl.

Over for Ritzau har Sass forklaret, at han ønsker et system, hvor asylansøgning skal foregå fra FN-godkendte lejre.

Dermed skal asylansøgere ikke kunne henvende sig ved den danske grænse. Hvis de gør det, skal de “venligt” eskorteres til den pågældende lejr, forklarer Sass.

Det lyder fint og godt, siger Thulesen Dahl, men han regner med, at DF skal give Socialdemokratiet et ordentligt skub, hvis en lignende model som den australske skal blive en realitet i Danmark.

Lige nu lugter det lidt for meget af, at Socialdemokratiet udadtil vil flytte sig på flygtningepolitikken og dermed fisker stemmer fra DF, mener Thulesen Dahl.

– Vi kan beslutte, at man ikke kan søge spontanasyl i Danmark. Det kan vi godt vedtage i Folketinget, og det vil jeg opfordrer Socialdemokratiet til at være med til, siger Thulesen Dahl.

Ritzau/ Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Liberal Alliance: Dansk Folkeparti dyrker splittelsen i blå blok

På dagen, hvor Dansk Folkeparti skyder det politiske år i gang på et sommergruppemøde i …

Flere flygtningeudgifter skal tælle som ulandsbistand

Nye regler fra OECD vil formentlig få den danske udviklingsbistand til at vokse. I hvert …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: