Home / Nyheder / Overblik: Det siger Socialdemokratiet om udlændinge
Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Overblik: Det siger Socialdemokratiet om udlændinge

arda

Under Mette Frederiksen har S skærpet udlændingekursen markant.

Nu skrives spørgsmålet ind i principprogram.

Socialdemokratiet præsenterer søndag udkast til nyt principprogram. For første gang nævnes udlændinge.

Socialdemokratiet skriver blandt andet:

– Danmark har igennem årtier taget imod mange flygtninge og indvandrere. Mange er integrerede i vores fællesskab, taler sproget, arbejder og er i det hele taget til gavn for Danmark. Det er godt. Men det gælder desværre ikke alle. Vi skal blive bedre til at brede integrationen ud. Ingen skal stå udenfor i Danmark. For deres skyld og for vores samfunds skyld.

– Socialdemokratiet er et humanistisk og solidarisk parti. Vi søger altid at hjælpe mennesker i nød på bedst mulig vis. Derfor sondrer vi mellem fattigdomsmigranter og flygtninge.

– De fleste flygtninge hjælpes bedst i nærområderne. Derfor skal vi hjælpe mest der. Men vi skal også hjælpe her i landet. Danmark tager imod mange flygtninge. Og vi kommer også til at give asyl til mennesker på flugt i fremtiden.

– Samtidig erkender vi, at de mange udlændinge, der er kommet til Danmark over de sidste mange årtier, udgør en massiv udfordring. Det store antal og den manglende evne til at integrere mange af dem giver en række store problemer.

– Vi kan ikke tage imod flere udlændinge, end det er muligt at integrere effektivt.

– Desværre er udlændinge i Danmark i dag overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne og underrepræsenterede på arbejdsmarkedet. Vi har parallelsamfund i Danmark, hvor udlændinge og efterkommere af udlændinge bor og lever isoleret fra det danske fællesskab og efter andre værdier end de danske. Det er uacceptabelt. I Danmark skal alle leve efter demokratiets regler og respektere vores frihedsværdier. Religiøse og patriarkalske normer må aldrig stå over lov og ret. Ingen skal ligge under for social kontrol i Danmark. Det høje antal udlændinge og den manglende integration er også et økonomisk problem. Jo flere der ikke har et arbejde og ikke bidrager til samfundet, desto vanskeligere bliver det at opretholde velfærden i vores land.

For Socialdemokratiet er det en hovedprioritet, at integrationen forbedres markant. Det væsentligste bidrag til det vil være, at langt flere kommer i beskæftigelse.

Kilde: Udkast til Socialdemokratiets principprogram “Fælles om Danmark”.

/ritzau/ Jyllands-Posten

About Radio Sawa

Check Also

Løkke slår fast: Burkaer skal ikke give fængselsstraf

Selv om en fransk-algerisk rigmand har bebudet, at han vil betale bøder for de danske …

DF: Elbæks udlændingepolitik er et frontalangreb på Danmark

Bliver Alternativets udlændingepolitik ført ud i livet, vil danskerne miste afgørende indflydelse på udviklingen af …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: