Home / Kultur / MATADOR, tv-serien alle danskere taler om

MATADOR, tv-serien alle danskere taler om

arda

Af Sisse Skovbakke

Hvad betyder “matador”?

– Det spanske ord for tyrefægter.

– Et brætspil, hvor spillerne konkurrerer om at eje flest bygninger eller virksomheder i en stor by og tjene penge af dem. Man køber og sælger af hinanden, mens man flytter sin brikker rundt i “byen”. Vinderen er den, der ejer mest, når alle besiddelser er fordelt.

– En driftig og velhavende forretningsmand med stor lokal indflydelse.

Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af forfatteren Lise Nørgaard, som skrev manuskriptet til serien sammen med et team af historieinteresserede forfattere. Musikken til serien er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.

Serien følger livet i en dansk provinsby fra 1929 til 1947. Hovedpersonen Mads Andersen-Skjern kommer til den søvnige stationsby Korsbæk i 1929. Han kan se, at byens erhvervsliv er gammeldags og gået i stå, og at der er muligheder for en dygtig forretningsmand med mange ideer. Han åbner en ny tøjbutik, som møder modstand fra byens fine borgerskab, men han ender som en rig og respekteret mand i byen.

Serien er en fin fortælling om det danske samfund i tiden under 1930’ernes depression og tyskernes besættelse i 2.verdenskrig.

Mens vi ser Mads Skjerns liv i Korsbæk, følger vi også de andre mennesker i Korsbæk. Bankdirektør Hans Christian Varnæs og hans skrøbelige kone Maude, der får hovedpine og går i seng, hver gang noget går hende imod. Grisehandler Oluf Larsen og hans stilfærdige, men meget kloge kone Katrine er forældre til Ingeborg. Hun bliver gift med Mads Skjern, selv om de ofte er uenige om, hvad der er det rigtige at gøre. På cafeen nede på banegården møder vi tjeneren Boldt og de faste gæster, der ud over grisehandleren består af kommunisten Lauritz Jensen, der bliver kaldt “Røde”, og maleren Frede Hansen, der bliver kaldt “Fede”. Vi følger tjenestefolkene hos familien Varnæs; kokkepigen Laura, der har været ansat hos familien i mange år, og Agnes, der er en mere moderne og selvstændig kvinde og som ender med at eje sin egen virksomhed. Mads Skjerns bror Kristen og Maude Varnæs’ søster Elisabeth Friis elsker hinanden, men de to familier er uvenner, og derfor kan de kun mødes, når de spiller klassisk musik sammen. Og i alle husene, hos venner og fjender og på tværs af sociale lag kommer lægen dr. Hansen og hjælper, når nogen bliver syge.

Foto: Else Tholstrup/DR

Danskerne synes, at Matador fortæller om deres egen historie og kultur. Den fortæller om samfundets regler og normer i 30’erne og 40’erne og om, hvordan alting har forandret sig. I hvert afsnit ser vi ting, som vores forældre og bedsteforældre kan huske fra deres eget liv, og som de har fortalt os om.

Serien fortæller danmarkshistorie på en levende måde og i små situationer fra almindelige menneskers hverdag. Fordi vi kan genkende det vi ser, bliver vi fanget af fortællingen og føler næsten, at vi selv er med.

Skuespillerne var i forvejen meget populære, fordi de fleste havde indspillet flere film eller lavet teater i mange år. De spillede så godt, at nogle af dem i resten af deres karriere blev ved med at være kendt som den person, de spillede i Matador.

Serien har også en stille humor, som danskerne godt kan lide. Der er mange små detaljer, som vi smiler ad, og sommetider er der en person, der siger noget, som vi stadig husker og gentager selv i dag.

I et af afsnittene, som foregår under krigen, har grisehandleren lært sin hund et lille trick: den får et stykke pølse, men den må først spise det, når grisehandleren giver den lov. Han siger til hunden: ”Det er en tysker!” – og hunden vil ikke røre pølsen! Først når han siger: ”Det er en dansker!”, spiser hunden pølsen, og alle synes at den er en meget dygtig hund, der kan se forskel på tysk og dansk. Nogle danskere siger stadigvæk ”Det er en tysker!”, hvis der er noget, man ikke må røre ved, før man får lov…

Foto: ALLAN MOE

De emner, som serien fortæller om, var vigtige dele af det samfund, danskerne levede i dengang.

Dengang var Danmark et samfund, hvor der var tydelig forskel på, hvilken samfundsklasse man tilhørte. Hvis man var arbejder, gik man klædt på en bestemt måde, var kun sammen med andre mennesker af samme slags og man skulle være ydmyg overfor mennesker fra samfundets højere lag. Sådan er det ikke mere. I Matador er Mads Skjern ikke så ydmyg, som byens fine borgere forventer – det måtte de vænne sig til.

Dengang bestemte forældrene langt mere over deres børn. De kunne bestemme, hvilken uddannelse deres børn skulle have, hvem de måtte gifte sig med og hvor de skulle bo. Sådan er det heller ikke mere. I Matador vælger familiernes børn at leve helt anderledes end deres forældre ønsker det – Mads og Ingeborg Skjerns søn er homoseksuel og flytter til Paris med sin mandlige kæreste, fordi hans far ikke vil acceptere hans måde at leve på. Men det må han vænne sig til.

Dengang var det kvindens vigtigste opgave at være en god hustru for sin mand og en god mor for sine børn. Det var pinligt og et tegn på fattigdom eller mangel på kultur, hvis en ung kvinde gerne ville have en uddannelse og gerne ville have et arbejde. Sådan er det heller ikke mere. Køkkenpigen Agnes, som ved seriens begyndelse er ansat hos familien Varnæs, gifter sig med kommunisten Røde, og i begyndelsen går hun hjemme og passer hjemmet og deres børn – men hun vil meget mere med sit liv, så hun starter en lille virksomhed hjemmefra og ender som selvstændig. Røde bryder sig ikke om det, men han vænner sig til det.

Foto: AOP

Dengang var det politiske ”landskab” også anderledes. En mere socialistisk tankegang om solidaritet og fællesskab og større lighed mellem folk var ved at komme frem, og det gav sommetider både slagsmål i gaderne og vælgermøder, hvor der blev råbt højt. I løbet af 60’erne og 70’erne blev det et mere og mere almindeligt politisk budskab – men det har ændret sig i de senere år. Sommetider føles det, som om vi er på vej tilbage til 30’ernes klassesamfund igen…

About Radio Sawa

Check Also

Fem uskrevne regler på jobbet

Som nyankomne kan det være svært at forstå de mange uskrevende regler på den danske …

Kim Larsen – folkets stemme

Af: Sisse Skovbakke Gasolin ”Rabalderstræde”, 1975 Vi kan ikke komme udenom Kim Larsen og Gasolin, …

This site is protected by WP-CopyRightPro
%d bloggers like this: