tirsdag , april 24 2018
arda
Home / Integration / Permanent opholdstilladelse i Danmark

Permanent opholdstilladelse i Danmark

arda

Grundlæggende betingelser

For at få permanent opholdstilladelse skal man opfylde følgende grundlæggende betingelser:

1. Man skal fortsat opfylde betingelserne for den opholdstilladelse, man har.

2. Man skal være fyldt 18 år.

3. Man skal have boet lovligt i Danmark i mindst 8 år.

4. Man må ikke have begået visse typer af kriminalitet.

5. Man må ikke have forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand. Læs mere om gæld

6. Man må ikke have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de sidste 4 år. 

7. Man skal have accepteret en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.

8. Man skal have bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Læs mere om danskkundskaber

9. Man skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år. 

10. Man skal fortsat være i arbejde på det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen. 

Supplerende betingelser

For at få permanent opholdstilladelse skal man udover de grundlæggende betingelser også opfylde mindst 2 af 4 supplerende betingelser:

1. Man skal have bestået en medborgerskabsprøve eller have udvist aktivt medborgerskab i Danmark. Læs mere om medborgerskab

2. Man skal have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder. 

3. Man skal have haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 275.400 kr. (2017-niveau) eller derover de sidste 2 år. 

4. Man skal have bestået Prøve i Dansk 3, eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. 

 

De 4 supplerende betingelser rangerer lige, og det er derfor uden betydning, hvilke 2 af de 4 betingelser man opfylder. Hvis man opfylder alle 4 supplerende betingelser, vil man kunne få permanent opholdstilladelse efter at have boet lovligt i Danmark i mindst 4 år.

About Radio Sawa

Check Also

Integrationserklæring

Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Navn: Udl.nr./personnr.: Jeg erklærer herved, …

Humanitær opholdstilladelse

Der kan gives humanitær opholdstilladelse til en udlænding, som er registreret som asylansøger i Danmark, …

This site is protected by WP-CopyRightPro
X
¤
%d bloggers like this: